Skip til primært indhold

Steen Pedersen

Steen Pedersen er 63 år og fra Ulkebøl. Han er tidligere webmaster og frivillig IT-hjælper på Sygehus Sønderjylland.

Steen Pedersen står og roder med en oplader, en iPhone og en iPad. Han står på sygehuset i Sønderborg lige inden for hovedindgangen i et lille glasbur, hvorpå man kan læse, at her tilbydes IT-hjælp til alle.

Steen er frivillig IT-hjælper og hjælper patienter med at installere sundhedsapps eller oprette MitID, og han ved godt, hvad han snakker om. I 35 år var han webmaster på Danfoss med en arbejdsdag på 10-12 timer og en telefon, der konstant ringede. Han var den type medarbejder, som aldrig sagde nej.

Men pludselig…ud af det blå…blev han i 2016 ramt af en blodprop i hjernen. Steen var lige fyldt 57 år, havde travlt på sit arbejde med, på det tidspunkt med elleve store projekter. Blodproppen skadede Steens syn og hukommelse.

Efter hans sygdomsperiode blev han flexjobber, men på trods af, at han kun arbejdede få timer, måtte han sande, at det bedste for ham, var helt at stoppe med at arbejde. Steen led af mental træthed, kunne hverken føle sult eller tørst og havde en generel utilpashed. I februar 2021 bliver han seniorpensionist.

Steen Pedersen er 63 år og fra Ulkebøl. Han er tidligere webmaster og frivillig IT-hjælper på Sygehus Sønderjylland.

- Da jeg stoppede med at arbejde, panikkede jeg. Hvad skulle jeg nu give mig til? Jeg var vant til at arbejde rigtig meget. Man får sådan en slags identitetskrise – for hvem er man nu? Før blodproppen ringede min telefon konstant, der var altid nogen, der skulle have hjælp, men pludselig var min telefon helt stille.

Steen taber tråden. Man kan fornemme, at det irriterer ham en smule. Hans liv er ændret, siden han fik blodproppen, men noget er stadig det samme. Før arbejdede han rigtig meget, det gør han stadig, men
nu er det frivilligt arbejde, han bruger alt sin tid på.

- Efter blodproppen var jeg indlagt i Sønderborg, og det kostede mig ikke noget. Nu synes jeg på en eller anden måde, at jeg gir´ et eller andet tilbage.

- Det samme gør jeg i Hjerneskadeforeningen, hvor jeg er bestyrelsesmedlem i lokalforeningen.

Nu arbejder Steen som IT-frivillig på sygehuset i Sønderborg to timer om ugen, men derudover varetager han mange andre frivillige opgaver. Steen er nemlig gift med Susanne. Susanne har altid været meget involveret i frivilligt arbejde, så hun fik Steen trukket ind i det.

Susanne er frivillig i byens Røde Kors butik, og her manglede de en chauffør til at hente og bringe møbler. Det job tog Steen. Susanne er også vejviser på sygehuset i Sønderborg, og da man her manglede en IT-hjælper, mente hun, at det også lige var et job for ægtemanden Steen, med den baggrund han har som
webmaster. Hun fik ret.

- Det her job på sygehuset har jeg, for stadig at smage lidt af det som jeg arbejde med før. Mit arbejde i Røde Kors har jeg, for at være i gang. Det giver mig noget andet end at sidde bag en skærm. Det var Susanne, som lokkede mig ind i det, men nu synes hun godt nok ind imellem, at jeg er lige rigeligt afsted.

Steen griner. Det er tydeligt, at han har humor. En god lun én af slagsen. Han smiler hele tiden, og man kan se, at han nyder at snakke og fortælle.

- Med det frivillige arbejde føler jeg, at jeg stadig kan udrette noget. Det gir mig en tilfredsstillelse. Jeg får fornemmelsen af, at jeg slår til og bidrager med noget. Jeg kan også bidrage med nogle erfaringer omkring min blodprop. Jeg har også mistet min tidligere kone. Det forløb kan jeg også tale om. Jeg føler, at jeg gør
noget godt og at jeg gør en forskel.

Da Steen var webmaster på Danfoss, var han den, der aldrig sagde nej. Det er tydeligt at se, at det er han stadig. Det handler ikke om, at han dengang havde travlt og var glad for sit job. Det handler tydeligvis
bare om, at han er Steen.

APPFWU01V