Skip til primært indhold

Frands Andersen

Frands Andersen er 64 år og fra Felsted. Han er flexjobber og pædagogisk assistent og frivillig på hjerteafdelingen på Sygehus Sønderjylland.

Der er stille på hjerteafdelingen i Aabenraa denne onsdag sidst på eftermiddagen. På gangen ser man enkelte patienter, som henter kaffe med et lille apparat om halsen og hen mod stuerne kommer en besøgende gående med blomster.

Frands Andersen er lige mødt ind på sin vagt som frivillig. Den mørkeblå polo T-shirt med Hjerteforeningens røde logo sidder tæt omkring hans brystkasse, hvor også hans navneskilt sidder.

På gangen hænger en stor skærm. Her kan man holde øje med patienternes hjerterytme. Med rask gang går Frands mod stuerne. Med tydelig fynsk accent aftaler han med sin makker, hvad der skal ske.

- Jeg begynder på stue 1 og går den vej rundt og så mødes vi om en time til kaffe. Så kan vi også lige nå, at vende det der har været lidt tungt i dag, inden vi skal hjem.

Frands Andersen er 64 år og fra Felsted. Han er flexjobber og pædagogisk assistent og frivillig på hjerteafdelingen på Sygehus Sønderjylland.

Frands Andersen har været frivillig i Hjerteforeningen siden 2016. Nu er han med i et projekt, hvor han sammen med fem andre er frivillig på hjerteafdelingen på Sygehus Sønderjylland. Fælles for de frivillige er, at de alle er tidligere hjertepatienter.

- Jeg fik et hjertestop i 2015, mens jeg var på arbejde. Det kom helt uden forvarsel. Jeg blev genoplivet flere gange, først af min kollega, derefter i ambulancen og så igen på sygehuset. Jeg lå i koma i otte dage, fik multiorgan svigt, og lægerne var overbevist om, at jeg ikke ville overleve.

Opgaven som frivillig patientstøtte i projektet er at gå rundt på stuerne og tage en snak med de indlagte. En snak som Frands selv savnede, da han var indlagt på hjerteafdelingen.

- Da jeg blev hjertesyg dengang, manglede jeg at tale med ligesindede. Da det her projekt kom, fandt jeg ud af, at nu kunne jeg give noget videre. Mine erfaringer, tanker og følelser.

Frands banker på den orange dør ind til stue 5, kigger forsigtigt ind, fortæller hvem han er og hvor han kommer fra og fortsætter med at spørge: ”Hvad er der dog sket med dig?”

Manden svarer og Frands fortsætter med at spørge ind til ham. Stille og roligt med stor empati og interesse. De griner. Frands deler ud af sin humor, sin egen sygehistorie og ikke mindst sin optimisme.

- Man har det så skidt efter et hjertestop, man synes at det hele er ligegyldigt. Da jeg vågnede op, tænkte jeg, at jeg ligeså godt kunne dø. Jeg prøvede sågar at rive slangerne ud af halsen. Nu vil jeg rigtig gerne vise andre i samme situation, at selvom man har haft hjertestop, kan man sagtens komme videre til et godt liv. Det er ikke slut, bare fordi du bliver syg.

Frands Andersen skal tage piller resten af sit liv, for som hjertepatient bliver man aldrig rask. Han har siden sit hjertestop også haft 4 blodpropper og har sågar også to revner på hovedkranspulsåren.

- Jeg lever med en livstruende sygdom, jeg er hjertepatient og derudover er jeg i risiko for at få en blodprop igen. Men … derfor kan man alligevel godt give noget til andre. Jeg går ikke med tanken om, at jeg kan
dø. Jeg vågner op hver morgen og siger tak, fordi jeg fik en morgen mere.

Frands mærker tydelig, at når han kommer på afdelingen, så gør han en forskel, og for ham er det altafgørende og motiverende.

- Jeg nyder at være her og glæder mig, hver gang jeg skal på vagt. Når jeg kommer hjem, er jeg træt og godt brugt. Men det er det hele værd.

Frands banker på endnu en dør for få en snak og aflevere en brochure fra Hjerteforeningen. Afleveret sammen med håb – håb om en god fremtid.

APPFWU01V