Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | Deutch English |

Anmeldelse af dødsfald

Når et menneske dør, skal dødsfaldet anmeldes til begravelsesmyndigheden (kirkekontoret i afdødes bopælssogn) senest 2 hverdage efter dødsfaldet - også selvom afdøde ikke var medlem af folkekirken, eller et andet trossamfund.

Ved anmeldelsen skal du som pårørende tage stilling til, om afdøde skal begraves eller brændes (kremeres).

Anmeldelsen foregår digitalt via borger.dk og hedder Anmod om begravelse eller ligbrænding.

For at udfylde anmodningen, skal du kende afdødes CPR nr., og du skal ligeledes opgive oplysninger om dig selv som anmelder af dødsfaldet.

Hvis du ønsker det, kan bedemanden lave anmeldelsen for dig. Det kræver at bedemanden får en fuldmagt fra dig. Du finder også en sådan fuldmagt på borger.dk

Findes der ingen pårørende, eller andre nærtstående personer til den afdøde, er det afdødes bopælskommune, der skal anmelde dødsfaldet.

Det er begravelsesmyndigheden (kirkekontoret), der anmelder dødsfaldet til Folkeregisteret, samt underretter kommunen og skifteretten.


Siden er sidst opdateret 25-11-2020
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os