Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | Deutch English |

Sygehus Sønderjylland

Book tid til blodprøvetagning

Blodprøver, EKG, urinprøver og andre undersøgelser foregår i prøvetagningsambulatorierne i Sønderborg, Tønder og Aabenraa.

 

Vær opmærksom på, at blodprøvetagning kun er muligt, hvis du har en tid.

Det betyder, at du ikke kan møde op til blodprøvetagning uden forudgående aftale.

Du skal med andre ord have en henvisning fra din egen læge eller den afdeling, du er tilknyttet og/eller modtager behandling på, hvorefter du kan bestille en tid til blodprøvetagning på sygehuset.

 


Book selv tid til blodprøvetagning

Du skal selv booke en tid, inden du møder op til blodprøvetagning, og på den måde undgår du som udgangspunkt også ventetid.

Du kan selv booke en tid til selve blodprøvetagningen i ambulatorierne i Sønderborg, Aabenraa og Tønder. Det kan du gøre så snart din egen læge eller den afdeling, du er tilknyttet og/eller modtager behandling på, har bestilt din blodprøve i sygehusets edb-system.

Se hvordan du booker tid nedenfor.

Midlertidig begrænsning i forhold til tidsbestilling

Region Syddanmark er i gang med udskiftning af vores bookingsystem.
Vær derfor opmærksom på, at der aktuelt er en begrænsning på, hvor langt frem i tiden, der kan bestilles tid til blodprøvetagning/EKG/urinprøve.

Dette betyder, at

  • det i perioden 23. september 2021 – 29. maj 2022 kun vil være muligt at bestille tid til blodprøvetagning/EKG/urinprøve 10 dage frem i tiden

  • der efter den 29. maj 2022 igen kan bestilles op til 90 dage frem i tiden.
     

 

Klik og bestil tid til blodprøve og EKG på hjemmesiden booking.rsyd.dk

 

 

Vejledning - Sådan booker du en tid til blodprøvetagning og EKG:

  1. Gå ind på booking.rsyd.dk eller klik på billedet ovenfor.

  2. Log dig ind med dit NemId.

  3. Nu kan du se alle de prøver, lægen eller afdelingen har bestilt, du skal have taget.

  4. Vælg den prøve, du vil booke tid til - klik på "Book tid" ud for prøven.

  5. Vælg hvor i regionen, du vil have taget prøven ved at klikke på det sygehus og den afdeling, du ønsker at tage til.

  6. Vælg den tid, der passer dig bedst ved at klikke på tiden i kalenderen.

  7. Klik herefter på knappen "Vælg" til højre over kalenderen.

  8. Nu kan du se den valgte tid på skærmen.

  9. Vælg om du vil modtage en "huske-SMS" et par dage inden, du har tid til blodprøvetagning - dette er frivilligt.

  10. Klik på "Bekræft".

 

I denne video kan du se, hvordan du selv booker en tid:

 


Siden er sidst opdateret 23-09-2021
Sygehus Sønderjylland



Tilgængelighedserklæring | Om hjemmesiden | Sitemap | Kontakt os